Lidt om demokrati – og hvad deraf følger

Posted in Immigration on Nov 09, 2017

Denne artiker er skrevet af Erik W. Guldager.

Indvandringen til Danmark, med ”flygtninge”, asylansøgere og omrejsende nomader der slår sig ned, har stået på gennem flere årtier mens politikere passivt har set til. De senere år er tilstrømningen nærmest eksploderet i antal. Mogens Glistrup gjorde for +40 år siden klart opmærksom på, at det ville medføre flere problemer end gevinster. Og ret – det fik han.

Selv indså jeg først konsekvenserne for ca. 35 år siden og har løbende forholdt mig opmærksomt og kritisk over for de mange medfølgende ubehageligheder der i stigende grad er fulgt i kølvandet. Tilvæksten af mennesker i Danmark er de seneste mange år alene fremkommet ved mennesker af anden etnisk herkomst end dansk. Primært fra Mellemøsten og Afrika.

Nu er der så kommunal- og regionsvalg.

Flere indvandrere end nogensinde stiller op. Primært for Socialdemokratiet, Radikale og SF. Men også Nationalpartiet, der stort set udelukkende består af indvandrere har en større vifte end nogensinde før af kandidater. De har fået smag for demokratiets muligheder.

Jeg var i Danmark den forgangne uge og besøgte vanen tro mine indvandrervenner i Århus. 2 somaliske, 2 syriske, en ægypter og en tyrker. Vi talte denne gang udelukkende kommunalvalg.

Aldrig før har diverse foreninger postet så mange penge i at få deres kvinder ud at stemme. Det bliver dem pålagt, at stemme på egne kandidater (landsmænd) og gerne fra især A, RV og Nationalpartiet. Det vil give sig udslag efter valget, hvor flere indvandrere end nogensinde før vil indtage byrådene og få udslagsgivende mandater. Flere partier som bla. A og SF har lugtet lunten og fører også deres valgkamp på arabisk. Det indvandrerne vil, kan man læse om inde på deres profiler, herunder Facebook.

Jeg har snydt lidt – og læst dem for jer :-)

Jeg har brugt mange timer på at besøge mere end 50 arabiske kandidaters hjemmesider fordelt over hele Danmark, og læst om hvad de vil, hvorfor og hvordan. Samt besøgt deres Facebook-sider og i stort omfang benyttet mig af Facebooks oversættelse af de talrige arabiske kommentarer. Og de vil meget…. Rigtig meget !

De vil bruge penge på sociale forhold, omsorg, nærmiljøer, sygepasning, grønne tiltag, handicappede, skoletransport, etnisk ligestilling, madordninger, osv. osv. I det hele taget vil de omfavne danskerne med yderligere omsorg i form af en stor varm omklamrende dyne af skatteyderbetalt velfærd. Velfærd, der i imponerende grad rammer præcist ned i deres egne borgere og deres behov.

Der er næsten udelukkende tale om WHAT, stort set ingen WHY, men klinisk renset for HOW. De er aldeles blanke i øvelsen HOW, nemlig hvor (hvordan) pengene skal komme fra. Men at de vil há noget og det skal være rart – lader de os ikke i tvivl om.

Når en mand fra Syrien – fuldstændig uden kendskab til Danmark, danskhed, kultur eller historie - ”flygter” fra Syrien og blot 3 år senere kan sidde i et byråd og fordele dine penge primært til egne borgere, er det rimeligt og stoppe op og spørge om det nu også er vejen frem. Det er det i min optik ikke.

DF er lige nu på banen med ønsket om, at der som minimum skal bestås en række tests mm. Jeg kan ikke med ord beskrive, hvor flintrende ligegyldigt det er, hvor lidt det batter og hvor lidt det løser. Er det ikke tydeligt allerede nu, vil en forklaring næppe hjælpe. For 10 år siden ville den situation vi står i idag, være utænkelig for de fleste politikere. Nævnte man det i 2007 var man ignorant, uvidende eller bare klassisk ”racist”. Jeg sagde det for over 20 år siden. Er det slemt nu er det intet at regne mod hvad der kommer. Om blot 20 år er i dag ”de gode gamle dage”. Om 20 år ser sammensætningen af byrådene og folketinget helt anderledes ud. Tilvæksten i samfundet – der som bekendt består af indvandrere – vokser nemlig op, og får stemmeret !

Tidligere diktator Muammar Gaddafi, er ofte citeret for sætningen: ”Vi behøver hverken selvmordsbombere eller terrorister, vi kommer med barnevognene. Om han står bag ordene eller ej er næppe vigtigt, men, at det kommer til at ske er utvivlsomt. Det er alene hastigheden der kan diskuteres. Lige nu er vi 4 år foran min værste forudsigelse. Om 20 år har vi et grundlæggende andet Europa end vi har i dag. Martin Luther grundlagde om nogen oplysningstiden og reformationsperioden. Ca. 500 år brugte vi så på at oplyse og reformere, raffinere og bygge godt til bedre. Blot én generations uopmærksomhed, kan/vil sætte os 500 år tilbage, når en 1400 år gammel ideologi har overtaget parlamenterne, byrådene og andre indflydelsesrige poster som politi og dommerstanden. Den lovgivende, udøvende og dømmende magt ændres lige nu….. hastigt.

På mine ”vælgermøder” i Gellerup, var der nogen bekymring over udviklingen. Både blandt somalierne og syrerne men også hos tyrkeren og hans familie. De er alle meget danske og dansksindede, hvorfor vores møder altid er omgærdet af meget ”tys tys”, da klanerne ikke skal vide noget. Jeg har kendt dem i 6-8 år, som konsekvens af mit kunstneriske virke. Ad flere omgange har jeg – bla. med dem - været til fredagsbøn og ved en del om hvad der foregår, ikke mindst hvad der foregår bag kulissen. Det står nu mere klart end nogensinde, at demokrati er det nye sort for indvandrerne. Her kan de nemlig relativt hurtigt få indflydelse og stemme sig til flere penge og større social omsorg – hvilket er hvad de vil arbejde for.

Skulle man ønske sig blot lidt baggrund, men ikke magter at læse 100 bøger om emnet, men blot én, kan jeg anbefale læse Ayaan Hirsi Alis bog ”Nomaden” – og oprigtig forsøge at forstå hvad der sker og hvorfor assimilering aldrig kommer til at ske.

Venligboerne jubler i kor med socialdemokraterne og de Radikale. ”Se de vil integrere sig, de vil deltage i samfundet, de vil tage medansvar :-)

Demokratiet virker. En af følgerne er, at flertallet af nydere nu kan stemme sig til mindretallet af ydernes penge.

Jeg har sakset nogle af billederne på nettet, andre tog jeg selv i Gellerup. Alle, samt godt 40 andre kandidater er besøgt og analyseret for hvad de vil….

Husk at stemme til kommunalvalget. Socialdemokraterne har - som det her ses - rigtig mange velegnede kandidater !